Hvorfor Træning Med Elastikker?
Træning med elastikker er blevet meget populær de seneste par år og med god grund. Træning med elastikker er en nem måde at styrke sin krop på i hjemmet, på farten eller i fitnesscenteret.
Der findes mange forskellige typer af træningselastikker, hvilket giver et hav af muligheder.
Ligeså mange muligheder træningselastikker giver, ligeså mange spørgsmål kan der komme, så læs med og bliv klogere på træning med elastikker, så du er godt klædt på til din træning og hvilke træningselastikker der passer bedst til dine behov og mål.
Fordele Ved Elastiktræning
Der er mange forskellige fordele ved elastiktræning. Her er nogle af fordelene.
- Nem at have med (rejser, hjemmetræning).
Elastikker fylder næsten ingenting og er derfor oplagt til hjemmetræning, da de ikke tager en masse plads. Hvis du vil træne i det fri, tage en lille træningspause på arbejdet eller gerne vil holde træningen vedlige, når du er ude og rejse, er de nemme at transportere. - Skånsom for led.
Du løfter ikke tunge vægte, og teknikken i de forskellige øvelser er nemmere og mere skånsom for dine led. - Kan bruges både til styrke, genoptræning, mobilitet og opvarmning
Du kan bruge træningselastikker til alle mål, du har med din træning, om det kun er træningselastikker, du træner med, eller om du vil supplere din styrketræning. - Variabel modstand (jo mere du strækker, desto tungere bliver det).
Du kan varierer modstanden på den sammme elastik og derfor kan du bruge den elastikken til flere muskelgrupper, samt sørge for du progressere i modstand over tid.
Typer af elastikker
- Flade træningsbånd (fitness bands).
Flade træningsbånd, også kaldet fitness bands, kan bruges til styrketræning og genoptræning. De er nemme at bruge og modstanden er skånsom og nem at kontrollere.
Fordele:
– Nemme at bruge og kræver minimal teknik.
– Kan bruges til styrketræning, opvarmning, genoptræning og mobilitetstræning
– De er nemme at tage med og bruge derhjemme.
– De er billige
Ulemper:
– Kan være svære at holde omkring da der ikke er et håndtag
– Begrænset med modstand, mange vil hurtigt blive for stærke til, at der er tilstrækkelig modstand.
- Powerbands (lange, kraftige elastikker til styrke og pull-ups).
Powerbands er lange og kraftige elastikker. Powerbands bruges ofte til at hjælpe i andre øvelser, f.eks. Pull-ups eller armbøjning.
Fordele:
– Gode til at hjælpe i andre øvelser
– Holdbare, da de er kraftige
– Kan købes i mange forskellige styrker.
Ulemper:
– Ikke optimalt til brug, hvis du kun vil træne med elastikker. - Mini bands (små runde elastikker til glute- og benøvelser)
Mini bands er små runde elastikker, der kan bruges til opvarmning, styrketræning og genoptræning.
Fordele:
– Rigtigt gode til træning af baller
– Billige, nemme at tage med og bruge derhjemme.
Ulemper:
– Kan ikke bruges til overkropstræning - Elastikker med håndtag
Elastikker med håndtag er runde elastikker med håndtag på, der giver den mest optimale træning, da de kan købes i forskellige styrker, og flere elastikker kan sættes sammen for at give ekstra modstand.
Fordele
– Nemme at bruge, da der er håndtag på
– Flere muligheder for valg af modstand
– Nemme at have med og til hjemmetræning
Ulemper
– En smule dyere end de andre elastikker
Hvem kan bruge elastikker?
- Begyndere.
Træning med elastikker er nem at komme i gang med og er en oplagt træningsform for dem, der gerne vil træne hjemme. Du kan evt. Prøv TræningsEkspertens træningsprogram. - Øvede, der vil supplere styrketræning.
Elastikker kan være med til at gøre nogle øvelser lettere som f.eks. En pull-up. De kan også bruges til at gøre en øvelse hårdere i bunden eller toppen af øvelsen - Ældre, der har brug for skånsom træning.
Det er en nem og effektiv træning til ældre da det kan gøres i hjemmet og man kan træne imens man sidder ned - Til genoptræning efter skader.
Hvis du har fået en skade, er det en effektiv måde at få noget blod ud til den skadede muskel og kan gøre helingsprocessen kortere.
Eksempler på øvelser med elastikker
Hvis du mangler inspiration til forskellige øvelser til træning med træningselastikker, kan du få inspiration til at træne hele kroppen.
Få inspiration til øvelser herunder
Brysttræning
Rygtræning
Bentræning
Arme- og skuldertræning
Fullbody træningsprogram
Tips til at få mest ud af elastiktræning
- Sørg for korrekt opspænd og teknik.
Tag dig god tid til at lære de forskellige øvelser og udfør øvelserne kontrolleret. - Vælg den rigtige elastikstyrke.
Det er vigtigt at du ikke vælger en elastik der er for let og derfor ikke udfordre dig. Du vil få de bedste resultater, hvis du vælger en elastik, hvor du kan tage 8-20 gentagelser, og du når til et punkt, hvor du udfordrer dig selv.
Ofte stillede spørgsmål
- Kan man blive stærk af elastiktræning?
Du kan sagtens blive stærkere ved at træne med elastikker, da der findes mange forskellige styrker af elastikker, så der er mulighed for at progresere i din træning. - Er elastikker nok i stedet for vægte?
Dette kommer an på, hvilke mål du har med din træning og hvilket niveau du er på nu, men træningselastikker kan sagtens dække dit behov for styrketræning. - Hvor mange gange om ugen bør man træne med elastikker?
For at opnå resultater vil det være optimalt med 2-4 træninger om ugen på omkring 30-60 minutter.
